Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år. Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest. Udviklingen kan tilskrives at udbuddet af faglærte relativt til akademikere er faldet, og at faglært arbejdskraft dermed er blevet mere efterspurgt.
AE har i en nylig analyse vist, at forskellen mellem 40-årige faglærtes og akademikeres indkomst er faldet de sidste 30 år.1
Et andet relevant mål for den økonomiske værdi af uddannelse er dog livsindkomsten, altså, hvor meget en gennemsnitlig elektriker, sygeplejerske eller ingeniør kan forvente at tjene i løbet af et arbejdsliv. I denne analyse udregner vi livsindkomsten som summen af den erhvervsindkomst man tjener, fra man er 18 til 60 år.2
Figur 1 viser, at forskellen mellem faglærtes og akademikeres livsindkomster er faldet. I 1997 var den gennemsnitlige akademikers livsindkomst 71 pct. højere end en gennemsnitlig faglærts livsindkomst. I 2022 er gabet faldet til 59 pct.
Livsindkomsten er altså steget relativt mere for faglærte end for akademikere i perioden. Det kan sandsynligvis tilskrives, at udbuddet af akademikere er vokset markant i perioden, samtidig med at den teknologiske udvikling har øget efterspørgslen efter begge typer arbejdskraft.
Der skjuler sig dog nogle markante forskelle inden for hver uddannelseshovedgruppe. Figur 4 viser udviklingen i den gennemsnitlige livsindkomst for udvalgte uddannelsesgrupper siden 1997. F.eks. var elektrikeres gennemsnitlige livsindkomst i 1997 på niveau med humanisternes. Men i dag er elektrikernes livsindkomst i gennemsnit tre mio. kr. højere. Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.
Også inden for de mellemlange videregående uddannelser er der store forskelle. Maskinmestres gennemsnitlige livsindkomst er vokset meget i perioden og er i dag ret tæt på civilingeniørernes. Sygeplejersker har også opnået en pæn indkomstfremgang og tjener i dag gennemsnitligt næsten lige så meget som en humanist.
Siden 1997 er den gennemsnitlige livsindkomst for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse steget med mellem 3 og 5 mio. kr. (2023-priser). Det fremgår af Figur 3.
Faglærtes livsindkomst er steget med 24 pct., imens akademikeres livsindkomst er vokset med 16 pct. Professionsbachelorers gennemsnitlige livsindkomst er steget med 20 pct., og den gennemsnitlige erhvervsakademiuddannedes livsindkomst er steget med hele 31 pct.
I samme periode er den gennemsnitlige livsindkomst næsten ikke steget for ufaglærte, og den er faktisk faldet siden finanskrisen. Udviklingen understreger, at det er blevet endnu mere vigtigt at få en erhvervskompetencegivende uddannelse for at opnå en god livsindkomst, og at det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse ser ud til at være steget.
Den ringe indkomstudvikling for ufaglærte kan nok til en vis grad tilskrives, at de i lavere grad har de nødvendige kompetencer på et højteknologisk arbejdsmarked, men især også, at den gennemsnitlige ufaglærte person i dag i langt højere grad har baggrundskarakteristika, der er forbundet med svag arbejdsmarkedstilknytning, fordi flere får en uddannelse i dag sammenlignet med i 1997.
Akademikere tjener i gennemsnit stadig noget mere end faglærte, men forskellen bliver stadigt mindre, også relativt til erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer. Samtidig tjener flere typer af tekniske faglærte som 40-årige mere end f.eks. akademikere inden for humanistiske fag.
Analysen understreger, at en erhvervsuddannelse kan være en rigtig god vej til et godt arbejdsliv og en indkomst, der i mange tilfælde matcher personer med en videregående uddannelse.
Forskningslitteraturen på området peger på, at det stigende udbud af akademikere – både absolut og relativt til kortere uddannelsesniveauer – har lagt en dæmper på lønudviklingen for akademisk arbejdskraft.3 Det er konsistent med det, vi her observerer på danske data.
Når den relative andel af akademikere ift. faglærte i den arbejdsdygtige alder stiger yderligere i de kommende år, må det derfor umiddelbart forventes, at forskellen i indkomster formindskes yderligere.
Læs også
I 2030 vil der være uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked står over for et overskud af arbejdskraft i bestemte uddannelsesgrupper og et underskud i andre. Der vil...
Læs også
Den økonomiske gevinst ved at tage en lang videregående uddannelse relativt til kortere uddannelser er faldet. Det er sandsynligvis en konsekvens af den kraftige stigning i andelen af akademikere på...
Uddannelsesgrupper
AE har på baggrund af DST’s DISCED-gruppering (version 1:2023) dannet 67 forskellige uddannelsesgrupper til brug for beregningerne af livsindkomst og livsforløb. Grupperne er konstrueret, så der er mindst 400 34-36-årige personer i 2022 i hver uddannelsesgruppe.
Beslægtede uddannelser er lagt i samme grupper efter DST’s DISCED-nomenklatur. Grupperne er konstrueret ud fra den 6-cifrede forspaltekode (AUDD_HOVED_L1L3).
Indkomst- og prisdata
Erhvervsindkomst er i denne analyse løn samt nettooverskud af egen virksomhed og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.
Indkomsterne er deflateret med forbrugerprisindekset. Der sker et relativt stort fald i realindkomsten for alle uddannelsesgrupper i 2022. Det skyldes den høje inflation i 2022 samt ekstraordinære udbetalinger af feriepenge i 2020 og 2021.
Livsindkomst
AE har opgjort livsindkomsterne ved at finde gennemsnittet af erhvervsindkomst for hvert alderstrin og hver uddannelsesgruppe, og summere på tværs af alderstrin for hver uddannelsesgruppe. Det er gjort for personer for 35 år og opefter. For indkomsten som 18-34-årig er der taget udgangspunkt i 35-årige personer i hvert år og hentet indkomstdata på disse individer siden de var 18 år gamle, justeret til 2023-priser. På den måde findes information om erhvervsindkomst både før, under og efter uddannelse.
I denne analyse ser vi på livsindkomsten fra 18 til 60-årsalderen, altså en gruppe der gennem hele den undersøgte periode har været i den arbejdsdygtige alder. Vi har valgt at fokusere på denne aldersgruppe, fordi der i den undersøgte periode er foretaget en række tilbagetrækningsreformer, hvilket har hævet den effektive pensionsalder for særligt faglærte og det har derfor været nødvendigt for at gøre livsindkomsterne sammenlignelige over tid, altså isoleret for effekten af tilbagetrækningsreformer.
Samtidig er ældre danskeres sundhedstilstand forbedret og middellevetiden markant højere end i 90’erne, hvilket også må forventes at påvirke arbejdsudbuddet i slutningen af arbejdslivet positivt.
Akademikere er og har også historisk set i højere grad været erhvervsaktive efter efterløns- og pensionsalderen. En udvidelse af aldersspændet vil derfor give en højere livsindkomst for akademikere, alt andet lige. Det ændrer dog ikke på konklusionen om, at forskellen i livsindkomst mellem faglærte og akademikere er faldet. I en kommende analyse undersøges livsindkomsten for 18-75-årige.
Læs også
Forskellene i livsindkomsterne mellem faglærte og akademikere er faldet. Det gælder både målt på median og gennemsnit, og om man måler til og med 60 eller 75 år. Sidstnævnte skyldes især, at...
Se AE: Indkomstforskellen mellem faglærte og akademikere falder støt
I perioden er tilbagetrækningsalderen steget, og der har været markante ændringer af både folkepension- og efterlønsalder. Derfor er livsindkomsten her kun beregnet frem til 60-årsalderen, med henblik på at minimere effekten af tilbagetrækningsrefomer. Se metodeboks for en yderligere beskrivelse.
Se fx Stansbury et al. (2023) https://www.hks.harvard.edu/sites/default/files/centers/mrcbg/files/198_AWP_final.pdf#page=20 og Autor et al. (2020). https://scholar.harvard.edu/files/goldin/files/agk_extending_aerpp.pdf
